Roskilde Festival er Nordens største samt Europas næststørste festival, hvor der spilles musik i forskellige genrer, men overvejende pop og rock. Som på andre festivaler er der ikke kun musik, men masser af events og diverse boder.Roskilde Festival blev startet i 1971 og afholdes hvert år sidst i juni eller først i juli på Roskilde Dyrskueplads. Selve festival-pladsen og dermed det meste musik, åbner om torsdagen, mens camping-området åbner søndagen inden.Det unikke ved festivalen er, bortset fra arrangementets særlige stemning, at mange tusinde mennesker arbejder frivilligt og ulønnet, og at festivalens overskud hvert år tilfalder kulturelle formål og humanitært og velgørende arbejde over hele verden. Frem mod festivalen i 2014 har man fra Roskilde Festival-gruppen givet deltagere mulighed for at nominere og stemme på, hvem de mener overskuddet skal gå til. Roskilde festival har i 2014 fokus på medborgerskab, bæredygtighed og socialt ansvar. Festivalen arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, der indgår i Roskilde Festival-gruppen.