Kanye Omari West (født 8. juni 1977) er en amerikansk rapper, hiphopproducer og popmusiker fra Chicago. Han har udgivet syv album, The College Dropout, Late Registration, Graduation i 2007. Disse tre album har indbragt ham i alt ni Grammy Awards.

West har med My Beautiful Dark Twisted Fantasy fået meget positive anmeldelser[1]. Han har også lavet en kortfilm med navnet Runaway, hvilket også er navnet på en single fra albummet.[2]. 18. juni 2013 udkom efterfølgeren til My Beautiful Dark Twisted Fantasy, albummet Yeezus.

Hans 3 første albummer var alle hiphop, men på hans sidste album, 808s & heartbreak benytter han sig på hele pladen af autotune. Kanye West bruger TR-808-trommer på samtlige sange, deraf albummets navn. Med på pladen har han gæstestjerner som Lil' Wayne og Young Jeezy.

Kanye West er en del af pladeselskabet Roc-A-Fella, som Jay-Z er CEO for. Kanye West har også sit eget rap- og RnB-pladeselskab, G.O.O.D Music (Getting Out Our Dreams). John Legend og Common var de første, der underskrev kontrakt for G.O.O.D Music. Legends album Get Lifted og Commons Be er begge Kanye-producerede album.

Ud over sin egen musikalske karriere har han som produceret størstedelen af albummet Be for rapperen Common, og Kanye West er desuden kendt for at producere og medvirke som gæsteoptrædende på et enkelt nummer for mange forskellige artister, i stil med f.eks. Pharrell Williams fra The Neptunes og N.E.R.D. Han har også designet sit eget tøjmærke Pastelle.

Hans internationale gennembrud opstod, da han producerede for Jay-Z på hans album The Blueprint, som udkom i 2001. Hans egen musikalske karriere startede ved superhittet Jesus Walks, som nu er en legendarisk Kanye West-sang.

Pop Christmas

Pop Rap

Chicago Rap

Hip Hop

Kanye West

Arctic Monkeys er et britisk indie rockband bestående af Alex Turner, Jamie Cook, Matt Helders og Nick O'Malley.

Arctic Monkeys er fra Sheffield, og startede deres band i 2002. De lagde ud med den hjemmeindspillede EP Five Minutes With Arctic Monkeys d. 30 maj 2005, og senere fik de en pladekontrakt. Deres debutalbum Whatever People Say I Am, That's What I'm Not røg direkte nr. 1 ind på hitlisten i England, og er UK's hurtigst sælgende debutalbum nogensinde. De engelske rødder er siden blev kendt i det meste af Europa og også I USA. I kender sikkert bandet fra deres ørefængende single "I Bet You Look Good On The Dancefloor" og deres rå singler "When The Sun Goes Down", "Fake Tales of San Francisco" og "The View From The Afternoon". Før Arctic Monkeys tog på tour i Nordamerika belsuttede den daværende bassist Andy Nicholson at forlade bandet, da han ikke kunne håndtere det at være kendt.

<strong>Perioden 2001- 2005</strong>

I 2001 ønskede naboerne Alex Turner og Jamie Cook sig instrumenter i julegave, og begge fik en el-guitar. Efter at have lært dem selv at spille, dannede parret i 2002 et band med Turners skolekammerat, Andy Nicholson og Matt Helders. Nicholson spillede allerede bas, Matt Helders endte bag trommerne — "that was all that were left...they all had guitars so I bought a drum kit after a bit." Skønt det er blevet rapporteret, at de navngav bandet efter Helders onkel, indrømmede Helders senere at dette var usandt, hvorefter han hævdede at we made that up ‘cause we got so many people asking us that in the UK, so we just started making stories up", og at han ikke nænnede at fortælle de egentlige rapportere, at han havde løjet. Jamie Cook kom med idéen i skolen fr bandet eksisterede. Ifølge Helders "He just always wanted to be in a band called Arctic Monkeys. Which is a cool name.

De begyndte at øve i Yellow Arch Studios i Neepsend, og deres første koncert blev afholdt d. 13/6- 03 på The Grapes i Sheffield. Efter nogle få koncerter, begyndte de at optage demoer og brænde dem over på cd'er, som de så kunne give bort til koncerter. Med en begrænset mængde cd'er tilgængelige, begyndte fans at "rippe" musikken tilbage til deres computere for at dele det med deres venner. Gruppen var ligeglade, "we never made those demos to make money or anything. We were giving them away free anyway — that was a better way for people to hear them. And it made the gigs better, because people knew the words and came and sang along." Gruppen tog ikke ansvar for deres musik, og indrømmede at de ikke engang viste hvordan de kunne få deres sange på nettet. Da de blev spurgt om populariteten af bandets MySpace-side i et interview med Prefix Magazine, gav de udtryk for, at de ikke engang vidste hvad MySpace var, og at siden oprindeligt var blevet lavet af deres fans. [When we went number one in England] we were on the news and radio about how MySpace has helped us. But that's just the perfect example of someone who doesn’t know what the fuck they’re talking about. We actually had no idea what it was.

I slutningen af 2004 begyndte de at vokse i popularitet i Nordengland, de fik opmærksomhed fra BBC Radio 1 og den britiske tabloidpresse. Mark Bull, en lokal amatørfotograf, filmede bandets optræden og lavede videoen til kompositionen "Fake Tales of San Francisco", hvorefter han udgav den på sin hjemmeside, sammen med Beneath the Boardwalk — en samling af bandets sange, som han navngav efter en lokal musikbegivenhed.

I maj 2005, udgav Arctic Monkeys deres første EP, Five Minutes with Arctic Monkeys, som bød på kompositionerne "Fake Tales of San Francisco" og "From the Ritz to the Rubble". Denne udgivelse var et begrænset oplag på 1500 Cd'er og 2000 7" vinyler, men den var også tilgængelig som download fra iTunes Music Store. Kort herefter spillede bandet på Carling scenerne på henholdvis Reading og Leeds Festivalerne, som var reserveret for mindre kendte navne eller bands uden kontrakt. Deres optræden blev opreklameret af mange i musikpressen, og bandet blev modtaget af en usædvanlig stor forsamling i forhold til scenen, hvor de spillede på. Den anmelderroste koncert inkluderede spontane synge-med-sange af numre som kun var tilgængelige som demoer på nettet.

Bandet modsatte sig, at skrive kontrakt med et pladeselskab, de nægtede at ændre deres sange for tilpasse pladeindustrien – Before the hysteria started, the labels would say, 'I like you, but I'm not sure about this bit, and that song could do with this changing...' We never listened Deres kynisme over for pladeindustrien var i en sådan grad, at selskabernes spejdere blev nægtet at blive garanteret en plads på koncerternes gæstelister, et træk, der af MTV Australia blev beskrevet som We've got this far without them — why should we let them in?. Strategiens succes blev illustrateret med en række "sell-out gigs" gennem England. I oktober 2005 solgte de den historiske koncert på London Astoria ud, og Turner så dette som bevis for, at de havde ret til at ignorere pladeselskaberne, Once it all kicked off, we didn't care anymore. In London, the kids were watching the band, and the record company were at the back watching the kids watching the band.Men i juni 2005 skrev de under på en pladekontrakt med Domino Records. Bandet var ellers lige ved at skrive under på en kontrakt med et uafsløret "andet selskab", men blev tiltrukket af Dominos ejer Laurence Bells "DIY-etik", som kørte selskabet fra sin lejlighed, og som kun skrev under på bands, han selv brød sig om. Englands tabloid avis Daily Star skrev, at dette i oktober blev fulgt op af en "£1m publishing deal" med EMI og en £725,000-kontrakt med Epic. The Arctic Monkeys afviste dette på deres hjemmeside, og kaldte avisen "The Daily Stir". Imidlertid, har Domino givet de australske og new zealandske rettigheder til EMI og de japanske rettigheder til det selvstændige selskab Hostess.

Deres første single, efter at havde skrevet kontrakt med Domino Records, I Bet You Look Good on the Dancefloor, blev udgivet d. 17/10- 05 , og gik direkte ind på den engelske single hitlistes førsteplads. Pladen solgte 38,962 kopier og slog McFly og Robbie Williams i processen. Tre dage senere, fik de deres første forside på musikmagasinet NME. Deres anden single When the Sun Goes Down (tidligere betitlet "Scummy"), blevet udgivet d. 16/ 1- 06, og gik også direkte ind på førstepladsen af single hitlisten. Pladen solgte 38,922 kopier og detroniserede Shayne Ward. Bandets succes med at komme ind på førstepladsen ud marketing eller reklamering førte nogle til at antyde, at dette kunne signalere en forandring i hvordan nye bands opnår anerkendelse.

I september 2005 sluttede de indspilningerne af deres debut album i Chapel Studios, Lincolnshire, England. To måneder senere – i december – bekræftes det at pladen vil blive udgivet under titlen, Whatever People Say I Am, That's What I'm Not, og at hensigten var at den ville komme på gaden i d. 30/1- 06. Den kommer dog allerede 23 januar som "følge af den store efterspørgelse". Skønt tidlige versioner af mange af numrene var gratis tilgængelige som download fra bandet demo-cd'er, var forventningerne til pladen, som havde fået tusindvis af forudbestillinger, at den ville blive én af de største udgivelser i 2006.

<strong>Perioden 2006-</strong>

Pladen, Whatever People Say I Am, That's What I'm Not, blev det hurtigst sælgende debut-album i England nogensinde, den solgte 363,735 kopier i dens første uge. Dette knuste den tidligere rekord på 306,631 solgte eksemplarer, som Hear’Say besad med deres debut Popstars, og den solgte flere eksemplarer på dens første dag alene – 118,501 — end resten af top 20 lagt sammen. Pladen udgivedes en måned senere i staterne, hvor den debuterede på en 24 plads på Billboard, sælgende 34,000 kopier i dens første uge, hvilket gjorde den til det næsthurtigst sælgende debutindiealbum i USA. De amerikanske kritikere var mere tilbageholdende omkring bandet end deres engelske kolleger, og var ikke villige til at blive inddraget i muligheden for "endnu et eksempel på den engelske presses over-opreklamerede nye bands". Alligevel, blev bandet juni-turné i Nordamerika 2006 modtaget med kritiske roser for hver koncert – den hype der omgiver dem, har "vist sig tilstede af gode årsager". Imidlertid, erklærede det engelske magasin NME bandets debut album for det "femtebedste engelske album nogensinde."

I samme ånd som bands a la Oasis og The Smiths, spildte The Arctic Monkeys ikke tid på at indspille nyt materiale, og udgav d. 24/4- 06 EP'en, Who the Fuck Are Arctic Monkeys. Pga. dens længde var EP'en ikke kvalificeret til at gå på hitlisten en single eller album.

I 2009 startede Arctic Monkeys et samarbejde med Queens of the stoneage frontmanden Josh Homme. Han producerede albummet hvilket resulterede i et mørkere udspil end sædvanligt. Den kendte Arctic Monkeys lyd var stadig tilstede, men den var blevet præget af Queens of the stoneage lyden. Albummet fik blandede modtagelser blandt fans grundet den nye lyd.

I 2010 meddelte Arctic Monkeys at deres Humbug tour ville være kortvarig, til fordel for at indspille endnu et album. Arctic monkeys har givet udtryk for at de gerne vil arbejde videre med Josh Homme men det vides endnu ikke hvorvidt dette bliver en realitet.

I 2011 meddelte Arctic Monkeys på deres hjemmeside, at albummet udkommer den 6 juni, 2011 og at titlen på albummet kommer til at hedde "Suck It And See." Den kommer til at indholde 12 sange.

Garage Rock

Indie Rock

Permanent Wave

Sheffield Indie

Modern Rock

Rock

Arctic Monkeys

Tiga kommer fra Montreal i Canada. Hans musikalske opdragelse startede med, at han rejste med sin dj-far rundt til raves i Goa i Indien. Farmand måtte dog snart se sig overhalet af junior, der i starten af 90'erne begyndte at spinne plader på de cooleste klubber i Montreal. Ingen af dem var dog helt tjekkede nok til den fremadstormende Tiga, der derfor begyndte at arrangere sine egne koncerter og åbne sine egne klubber. Han skulle i den anledning være manden bag Canadas første raveparty.

Senere startede Tiga Canadas første rene techno-butik og senere så pladeselskabet Turbo dagens lys. Oprindeligt var planen ikke, at Tiga ville lave sin egen musik, men det ændrede sig dog, da han mødte den finske dj/producer Jori Hulkkonen. Sammen lavede de et par remixes af bl.a. Princes ''When Doves Cry'' og U2's ''New Years Day'', hvis kvalitet dog ikke førte til de helt store klapsalver.

Så var der mere held med et remix af Corey Harts ''Sunglasses at Night'', der blev et kæmpe hit i 2001, og bragte Tiga op blandt de helt store navne. Så stort et navn at han blev bedt om at stå bag en af selskabet K7's velestimerede mix-cd'er ''Dj Kicks''. Her bidrog Tiga selv med nummeret ''Man Hrdina'', hvis b-side, et remix af Nellys ''Hot in Here'', blev et kæmpehit på dansegulvene.
[http://www.dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon/T/20060525175925.htm Tiga – dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon]

Alternative Dance

Dance-punk

Disco House

Electro House

Electroclash

Electronic

Filter House

House

New Rave

Synthpop

Trap

Dance Pop

Southern Hip Hop

Tiga

Album Rock

Alternative Rock

Classic Rock

Glam Metal

Hard Rock

Guns N' Roses

Alternative Metal

Funk Rock

Groove Metal

Nu Metal

Post-grunge

Rap Metal

Rap Rock

Sacramento Indie

Deftones

Acid House

Chicago House

Deep House

Vocal House

Electronic Trap

Pop Dance

Dj Sneak

Indie Pop

The Strokes

Philly Rap

Melk

Bob har flere betydninger:

* Bob (spil) – et brikspil, som udføres på en stor kvadratisk plade
* Bob (navn) – engelsk kælenavn for Robert
* Beskyttet oprindelsesbetegnelse – systemer til at beskytte regionale landbrugsprodukter og levnedsmidler mod efterligninger

Folk

Folk Christmas

Folk Rock

Folk-pop

Mellow Gold

Neo Mellow

Roots Rock

Singer-songwriter

Soft Rock

Country Rock

Bob Dylan

East Coast Hip Hop

Hardcore Hip Hop

Hip Pop

Burst

Volbeat er et Danmark|dansk Heavy metal|metalband, der blev dannet i København i oktober 2001 af Michael Poulsen, efter hans daværende band Dominus (band)|Dominus blev opløst. Bandet har taget navn efter Dominus-albummet ''Vol.Beat''.

Bandet er blevet kendt på deres særprægede musik, der oprindeligt af bandet blev omtalt som "heavy metal|metallisk pop rock and roll," og som generelt er kendetegnet ved hård rock and roll med inspiration lige fra Metallica til Elvis Presley. Deraf omtales deres musik også somme tider som "Elvis metal".[http://volbeat.dk/pages/bio.html Officiel biografi] på ''volbeat.dk'' Deres musik er ligeledes inspireret af Johnny Cash og moderne hård rock, alternativ rock og hardcore punk|hardcore grupper. Den nuværende sammensætning af gruppen består af Vokal (musik)|forsanger og guitarist Michael Poulsen, bassist Anders Kjølholm, guitarist Rob Caggiano og trommeslager Jon Larsen.

Bandet har kontrakt med hollandske Mascot Records og har udgivet fem studiealbum og en DVD. Debutalbummet solgte Certificering af musiksalg|guld i Danmark, og bandet modtog prisen for "Bedste debutalbum" ved Danish Metal Awards.[http://gaffa.dk/nyheder/view.php/news_id=20136/artist_focus=24054 GAFFA.dk: Stjernestøv over DMeA (nyhedsartikel)] Året efter vandt de en Årets Steppeulv|Steppeulv som "Årets håb". Det resterende album har solgt platin i Danmark. Deres andet album, ''Rock The Rebel / Metal The Devil'', nåede som det første metalalbum nogensinde til tops på den danske hitliste.[http://gaffa.dk/live/view.php/news_id=20171/artist_focus=24054 GAFFA.dk: Megadeth får selskab af Volbeat (nyhedsartikel)] Albummet var også det første metalalbum til at sælge platin i Danmark.[http://gaffa.dk/nyheder/view.php/news_id=20009 GAFFA.dk: Volbeat sælger til platin (nyhedsartikel]
Deres tredje album ''Beyond Hell/Above Heaven'' opnåede stor succes også i udlandet, hvor det solgte guld i flere lande. Deres seneste album ''Outlaw Gentlemen & Shady Ladies'' blev udgivet den 9. april 2013 og solgte platin i både Danmark, Tyskland og Østrig. I alt har deres fem studiealbums solgte mere end 3 millioner eksemplarer på verdensplan,[http://gaffa.dk/nyhed/90306 Volbeat giver én koncert i Danmark i 2015 – et smukt sted]. ''GAFFA''. Hentet 3/12-2014 og bandet har høstet adskillige priser og nomineringer bl.a. ved Danish Metal Awards.

Danish Metal

Danish Rock

Volbeat

Art Rock

Post-metal

Progressive Metal

Progressive Rock

Tool

Abstract Hip Hop

Anti-folk

Bay Area Indie

Chamber Pop

Freak Folk

Indie Folk

Lo-fi

Neo-psychedelic

Stomp And Holler

Boy Band

Post-teen Pop

Teen Pop

Why?

Crunk

Dirty South Rap

Dwn Trap

Gangster Rap

Trap Music

Kansas City Hip Hop

Tech N9ne

Belgian Rock

Dutch Rock

Contemporary Country

Country

Country Road

Modern Country Rock

Deus

Afrofuturism

Neo Soul

Soul

Urban Contemporary

Alternative R&B

Badun

Pop Rock

Scottish Rock

Dance Rock

Franz Ferdinand

Melodic Metalcore

Metalcore

Pop Punk

Screamo

Uk Metalcore

Welsh Metal

Bullet For My Valentine

Dancehall

Reggae

Reggae Fusion

Damian Marley

Britpop

Placebo

Indietronica

Rock Independant Francais

Phoenix

Indie Christmas

Washington Indie

Seattle Indie

Death Cab For Cutie

Boston Metal

Killl

Metal

Melodic Thrash

Trivium

Deep German Hip Hop

German Hip Hop

German Pop

German Reggae

Seeed

Europop

Electropop

Scissor Sisters

Danish Indie

Danish Pop

Colombian Pop

Latin

Reggaeton

Reggaeton Flow

Urbano Latino

Wolfkin

Wolfmother blev dannet i 2000 af tre unge australske knægte, men deres lettere psykedeliske prototyperock ekkoer af hårdtslående 60'er og 70'er ikoner som Led Zeppelin og Black Sabbath – tilsat mere nutidige manerer ala Queens of the Stone Age og White Stripes.

I 2004 udgav de en demo-EP, der blev fulgt af endnu en EP med titlen ''Dimensions'' i 2006, der var fyldt til randen med energi og guitarriffs, og gjorde ulvemødrene yderst populære i hjemlandet. Senere i 2006 udsendte de debutalbummet ''Wolfmother''.

Australian Psych

Modern Alternative Rock

Modern Blues Rock

Wolfmother

Kaiser Chiefs

Steven Patrick Morrissey (født 22. maj 1959 i Manchester, England) er en england|engelsk sanger, der tidligere var frontfigur i ét af 1980'ernes mest indflydelsesrige bands på den alternative rockscene, ''The Smiths''. I The Smiths fungerede Morrissey som sanger og tekstforfatter mellem 1982 og 1987. Med sine tekster og udtalelser om sex, Monarki|kongehus, religion og vegetarianisme|kødspisning blev han en af de mest kontroversielle sangskrivere i moderne musik. I 1988 udgav han sit første soloalbum, "Viva Hate", og har siden udgivet soloplader jævnligt. I 2006 kom endnu en plade, og han var samme år ét af hovednavnene på Roskilde Festival. Blandt Morrisseys største solohits er ''Suedehead'', ''Everyday Is Like Sunday'', ''You're the One for Me Fatty'', ''Irish Blood English Heart'' og ''You Have Killed Me''.

Madchester

New Romantic

New Wave

Solo Wave

Morrissey

Brazilian Hip Hop

Deep Funk Carioca

Pagode

Samba

Brazilian Rock

Boom Bap Brasileiro

Rap Nacional Antigo

Marcelo D2

Blues-rock

Modern Blues

Garage Rock Revival

Supergroup

The Raconteurs

Gothic Metal

Finnish Alternative Rock

Dark Rock

Grime

Uk Garage

Birmingham Hip Hop

The Streets

Matisyahu

Opeth har udgivet ni studiealbum, to livealbum, to boksudgivelser og to dvd'er. Detbutalbummet ''Orchid'' blev udgivet i 1995, men bandet fik først kommerciel succes med udgivelsen af ''Damnation'' i 2003.

Melodic Death Metal

Power Metal

Swedish Metal

Death Metal

Swedish Progressive Metal

Progressive Death Metal

Opeth

Rufus var et USA|amerikansk funkorkester fra Chicago. Rufus er især kendt som det orkester, hvor Chaka Khan for alvor fik gang i sin karriere. Gruppen havde sin storhedstid i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, hvor den havde hits som "Tell Me Something Good", "Sweet Thing" og "Ain't Nobody". Gruppen havde i sin levetid mange forskellige medlemmer, men formåede at holde fast i en spillestil præget af funk og R&B med elementer af soul og efterhånden også discomusik.

Canadian Pop

Rufus Wainwright

Roskilde Festival 2006