Skive Festival (tidl. Skive Beach Party) er en dansk musikfestival, der afvikles hvert år den første weekend i juni på strandtangen ved lystbådehavnen i Skive. Festivalen byder på musik fra 2 store scener og har fra 2009 tilføjet en teltscene med plads til 2000 gæster udelukkende for elektronisk musik som kaldes Club Stöj samt en scene i skoven til chill-out ved navn ROLINU!. Festivalen startede som et 1-dagsarrangement i 1993 og er siden da vokset sig større, så den i 2009 afvikledes over 4 dage. I 2009 var det sidst gang festivalen blev kaldt ved sit fødenavn Skive Beach Party. Ledelsen vil med navneændringen markere arrangementet mere som en festival end en strandfest. Under hele arrangementet i 2009 var hjemmeside, bannere etc. ændret til Skive Festival