Today Is The Day


"Today" er en sang skrevet af Billy Corgan og indspillet af Smashing Pumpkins. Det er en anden Single (musik)|single fra albummet ''Siamese Dream'' fra 1993. Magasinet ''Eye Weekly'' kårede "Today" som årets bedste single i 1993. Singlen blev udgivet d. 30. september 1993 og blev et kæmpe hit, særligt efter at bandet spillede sangen i ''Saturday Night Live'' i USA en måned senere. Magazinet ''Blender'' beskriver sangen som én af de definerende sange blandt den amerikanske ungdom i 1990'erne. Den første sang, som Corgan skrev til albummet, var "Today". Han spillede en demooptagelse for bandet og Butch Vig, og han fik en positiv reaktion. Senere kom repræsentanter fra bandets pladeselskab, Virgin Records, for at tjekke, hvordan tingene gik. De var så tilfredse med "Today", at de aflyste yderligere besøg i studiet. Selv om "Today" umiddelbart virker som en ret munter sang, så er teksten faktisk ret dyster. Billy Corgan skrev sangen om en dag, han havde selvmordstanker, eksemplificeret ved henvisningen til selvlemlæstelse i omkvædet. Mange lyttere er dog uvidende om sangens fortælling om depression og desperation. I forbindelse med udgivelsen af bandets syvende album ''Oceania'' i 2012 lavede musikmagasinet ''Rolling Stone'' en oversigt over de 20 bedste sange fra Smashing Pumpkins ud fra en omfattende afstemning blandt fans. "Today" blev stemt ind som nummer ni på listen.